Efter ejerskiftet er gennemført
Af Kenneth Grunow, Virksomhedsmægler. Tilbage

10. OFFENTLIGGØRELSE
Når købsaftalen er underskrevet, bør man straks herefter orientere medarbejdere. Vigtigt er det også, at orientere kunder om ejerskifte. Sørg for at få introduceret den nye ejer. Først herefter kan pressen orienteres. En god idé kan være at skrive pressemeddelelsen selv, så man er sikker på, at den har fået den rigtige vinkel. Vedlæg eventuelt billeder.
¤ Det handler om at få offentliggjort ejerskiftet på en god måde, så det fremstår som en succes for begge parter.
11. LEDELSESOVERGANG
I mange virksomhedshandler ses ofte, at sælger forbliver i ledelsen i en periode efter salget. Hvis det er tilfældet, at sælger skal fortsætte virksomheden, er det meget vigtigt, at der er lavet en forventningsafstemning køber og sælger i mellem. Både køber og sælger skal have klarhed over deres fremtidige roller i virksomheden.
Køber kan have stor glæde af at have sælger tilknyttet virksomheden som bestyrelsesmedlem eller konsulent. Begge parter skal dog synes, det er en god idé.
¤ Det handler at få overdraget kunder og viden fra sælger til køber.
12. FREMTIDSPLANER
Efter en handel kan en sælger måske bidrage til virksomheden med en bestyrelsespost eller som tilknyttet rådgiver/konsulent.
Vigtigt er også, at sælger har gjort sig nogle tanker om, hvad den megen fritid skal bruges til. En del ejerledere har måske brugt 50-60 timer i virksomheden, og derfor er det vigtigt at have gjort sig tanker om, hvad man vil interessere sig for. Der er nu tiden til at nyde sit otium.
Der kan også være spørgsmål om, hvordan købesummen skal investeres, så den giver et godt afkast i årene fremover.
¤ Det handler om at få planlagt, hvad du skal bruge tiden på efter ejerskiftet.
Her kan du stille spørgsmål vedrørende køb og salg af virksomhed eller generationsskifte, og få kompetent sparring af en af vore virksomhedsmæglere.
Navn og spørgsmål skal udfyldes samt enten email eller telefonnr.








